Engageret debataften om ghettopakken

i Gadelandet/Husumgård

 

Det gode forårsvejr var en skarp konkurrent, men alligevel dukkede omkring 60 engagerede og spørgelystne beboere op, da Boligforeningen AAB og fsb mandag den 29. april inviterede til debatarrangement om ghettopakken i Gadelandet/Husumgård.

Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, deltog som ekstern paneldeltager sammen med Rune Lyngvig Jespersen, der er kontorchef i Københavns Kommunes økonomiforvaltning. Kaare Dybvad fortalte indledningsvis om de forhandlinger, som gik forud for det brede forlig, der endte med at blive indgået omkring ghettopakken.

”Regeringen ønskede at tage 19 milliarder fra Landsbyggefonden, og derudover ville de øremærke 12 milliarder til renovering af udsatte områder. Det fik vi forhindret, og på den måde synes jeg, vi er endt med et godt kompromis. Vi fik fjernet en del elementer fra det oprindelige oplæg fra regeringen, men samtidig anerkender vi også, at der er nogle områder, hvor vi skal gøre en indsats”, lød det blandt andet fra Kaare Dybvad.

Han fortalte desuden om, hvordan samarbejdet med BL – Danmarks Almene Boliger og de enkelte boligorganisationer i sådan en forhandlingssituation spiller en stor rolle. Blandt andet kunne han berette, at det var en konkret henvendelse fra AAB, som var medvirkende til, at der nu forhandles om, at kommunerne fremover kan kræve at se en lejekontrakt fra AAB, før man skifter folkeregisteradresse til en af foreningens afdelinger. Noget der vil betyde, at boligorganisationerne får lettere ved at holde styr på, hvem der rent faktisk bor i deres boliger.

Rune Lyngvig Jespersen gav et indblik i, hvordan Københavns Kommune arbejder med ghettopakken, og han understregede, at samtlige syv borgmestre – på tværs af partiskel – var blevet enige om, at der skulle arbejdes målrettet på, at der ikke findes udsatte boligområder i København i 2030.

”Der er også enighed om, at det skal ske ved udvikling, så i modsætning til andre byer vil Københavns Kommune ikke rive boliger ned, men i stedet udvikle de områder, der p.t står på listen over udsatte boligområder”.

Ghettopakken betyder strammere kriterier for en bolig
Både Bjarne Larsson, der er administrerende direktør i fsb, og Christian Høgsbro, der har samme titel i Boligforeningen AAB, kom i deres oplæg ind på det urimelige i nogle af de kriterier, der er blevet opsat fra regeringens side.

”For at komme af ghettolisten igen eller undgå at komme på den i nye områder, er vi er nødt til at skrue rigtig meget på håndtagene i forhold til, hvem der fremover kan bo i vores afdelinger. Du skal enten have en uddannelse, der er højere end 9. klasse, og så skal du være under uddannelse eller have et job. Det værste er dog, at din indtægt fra et eventuelt job også skal være af en vis størrelse, og det finder jeg dybt urimeligt. Min holdning er, at hvis man arbejder og bidrager til samfundet, så burde det ikke kunne blive vendt til noget negativt, som det nu er tilfældet” lød det blandt andet fra Christian Høgsbro, som blev bakket op af Bjarne Larsson.

”For at undgå at komme på ghettolisten har vi været nødt til at lave fleksible udlejningskriterier med både salto og skrue. Det betyder, at de særlige krav nu er så stramme, at et par ikke vil kunne få en almen bolig i halvdelen af vores afdelinger med mindre, de begge har job. Det betyder faktisk, at det efterhånden er svært at leve op til formålsparagrafferne i loven om almene boliger, som jo slår fast, at vi som almen boligorganisation har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje”, sagde Bjarne Larsson.

Spørgelystne tilhørere
Da de fire oplægsholdere havde givet deres syn på ghettopakken, var det tid til spørgsmål og debat, og den næste times tid blev der spurgt ind til mange forskellige emner.

En del var interesserede i at høre, hvad der skal ske i deres boligområde, og hvad fsb og AAB konkret vil gøre for at få Gadelandet/Husumgård af ghettolisten igen.

Svaret var blandt andet, at de strammere kriterier for nye indflyttere vil have en gavnlig effekt, men derudover blev der også talt om løft af kvarteret ved hjælp af en kommende helhedsplan, som der arbejdes på.

Reelle problemer med hashrygning i opgange og ballademagere, der gør livet surt for afdelingens øvrige beboere, blev også drøftet, men da arrangementet sluttede, var det med en vis form for optimisme og tro på fremtiden for området i Husum. Hverken boligordføreren, kommunens embedsmand eller de to direktører tror på, at det bliver nødvendigt at rive boliger ned i Gadelandet/Husumgård. Dertil er området for velfungerende, og med de tiltag, der allerede er taget, er der grund til optimisme og til at tro på, at området inden for få år kan blive taget af ghettolisten. 

 

Rune Lyngvig Jespersen, Københavns Kommune, Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, Bjarne Larsson, fsb og Christian Høgsbro, AAB, fik mange spørgsmål fra deltagerne under mandagens debatmøde i Gadelandet/Husumgård.