Gode råd til at undgå konflikter

I de seneste dage har der i flere medier været fokus på nabokonflikter, og i den forbindelse er Boligforeningen AAB også blevet nævnt, da antallet af husordensager i foreningen har været stigende igennem et par år.

Der er imidlertid meget man selv kan gøre for at undgå opslidende kampe med de andre beboere i opgangen eller på vejen.

”Der er mange, der først henvender sig til naboen med et problem, når det har stået på længe, og irritationen har vokset sig kæmpestor. Men det er altid nemmere at løse stridigheder, inden de bliver trappet op, og alle bliver irriterede. Så tag fat om problemet, inden du er ved at eksplodere over det. Forsøg at finde en fælles løsning sammen med naboen, inden andre bliver involveret, da det kan optrappe konflikten yderligere, fortæller  Marianne Heick, der er afdelingsrådgiver og konfliktmægler hos Boligforeningen AAB

Hun har følgende gode råd, som er kan være med til at undgå konflikter med naboerne.

1) Smil og vis imødekommenhed over for din nabo/overbo- eller underbo

Hvis du smiler og viser imødekommenhed over for din nabo/overbo eller underbo, opnår du en god relation til din nabo/overbo eller underbo.

Det vil derfor blive meget lettere at banke på døren hos naboen, hvis støjen fra naboen generer.

2) Sæt en seddel op i opgangen

Hvis du skal holde fest eller andet, hvor det kan larme og medføre gener for andre i opgangen, er det altid en god idé at sætte en seddel op i opgangen. Så kommer støjen ikke som en ubehagelig overraskelse for naboerne, ligesom det kan tage noget af naboernes irritation, når de ved hvorfor det støjer så meget fra din bolig.

3) Tal med din nabo, når du er rolig

Tal altid med din nabo, når du er rolig og aldrig når irritationen er størst. På den måde opnår du et fredeligt naboskab, og din nabo vil ikke føle sig angrebet. Vrede og frustration kan få os til at glemme, at naboen kan have samme følelser som os selv. Men skal I finde en fælles løsning på jeres problem, så må I lytte til og forstå hinandens synspunkter.

4) Hvis konflikten er uundgåelig.

Hvis først konflikten har taget fart, så henvend dig til din afdelingsbestyrelse. De kan hjælpe dig med at tage kontakt til Boligforeningen AAB’s administration, hvor der er konfliktmæglere tilknyttet.