Boligbasen i en ny og forbedret udgave

Tirsdag den 13. september kl. 12.00 gik AAB i luften med en ny og forbedret udgave af Boligbasen. AAB har gjort opskrivning til boliger og boligsøgning nemmere end nogensinde før.

En ny og forbedret version af Boligbasen er nu klar til brug. Målet har været at gøre Boligbasen mere overskuelig og forbedre søgefunktionen samt gøre det lettere for de besøgende at lykkes med selvbetjeningen. Og så har siden fået nyt design.

I forbindelse med udviklingen af Boligbasen har AAB haft stor fokus på brugervenlighed. Boligbasen er nu mere enkel og overskuelig i sin opbygning, og det er nemmere for besøgende og medlemmer at finde ind til den rigtige information.

Det er eksempelvis nemmere at skrive sig op til flere boliger og bydele på én gang og udføre en udvidet søgning på blandt andet husdyrhold. Og så er det generelt bare blevet lettere at skrive sig på ventelisten samt tilføje de fleksible kriterier.

AAB glæder sig til at byde velkommen indenfor i vores nye udgave af Boligbasen og opfordrer alle til at klikke rundt på siden. Er der funktioner, du savner, oplysninger du mangler eller fejl, som vores kritiske øjne ikke har fanget, er du naturligvis meget velkommen til kontakte os på mailadressen aab@aab.dk.

Du finder den nye udgave af Boligbasen her.

Rigtig god fornøjelse!