Har du betalt dit ajourføringsgebyr?

Vi har ikke sendt dig et girokort med posten i år, da opkrævningen på ajourføringsgebyret, siden april 2019, er blevet sendt til den mailadresse du har oplyst i Boligbasen.

Samtidig med at vi er overgået til at sende opkrævningen via mail, har vi sendt dig et tilbud om at tilmelde dit ajourføringsgebyr til Betalingsservice, MobilePay Subscription eller
automatisk kortbetaling. Muligheden for at kunne tilbyde betalingsaftaler er udrullet i samarbejde med FarPay.

Som ansøger med betalingsfrist i oktober måned, burde du have modtaget følgende mails omkring overgangen til elektronisk opkrævning:

  • 11. september 2019: Mulighed for at tilmelde dit ajourføringsgebyr til Betalingsservice eller en anden form for automatisk betalingsaftale.
  • 17. september 2019: Betalingslink til faktura med betalingsfrist den 10. oktober 2019.
  • 18. oktober 2019: Betalingspåmindelse til alle ansøgere, der ikke fik betalt inden betalingsfristen.

Hvad skal du gøre, hvis du ikke har modtaget dit girokort?

Hvis du mener, at du ikke har modtaget denne information, kan du kontakte vores Kundeservice inden den 30. oktober 2019 og bede om at få fremsendt et nyt link til betaling. Du kan kontakte Kundeservice på telefon 3376 0420 eller via mail på aab@aab.dk.