Borger.dk


Har du penge til gode i boligstøtte?

I perioden juni-november modtager du en årsopgørelse fra Udbetaling Danmark, hvor du kan se, hvad du har modtaget i boligstøtte i hele 2016.

For første gang er det i år muligt at få tilbagebetalt penge, hvis du har fået for lidt udbetalt i boligstøtte. Der er dog en bagatelgrænse på 250 kr., som går begge veje. Det vil sige, at du ikke skal tilbagebetale for meget udbetalt støtte under 250 kr., men at du omvendt ikke skal betale tilbage, hvis beløbet er under 250 kr.

Du får en årsopgørelse, uanset om du har penge til gode, skylder penge, eller du har fået den korrekte støtte.

Du kan læse mere om årsopgørelsen af boligstøtte for 2016 på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

Har du i øvrigt spørgsmål til boligstøtten, kan du mandag til fredag kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 63.