AAB logo

Hvordan kommer jeg på venteliste?


Så snart du er oprettet som bruger på Boligbasen, kan du gå i gang med at søge en bolig, dvs. blive skrevet på venteliste og opnotere dig til de boligafdelinger, hvor du er interesseret i bo. I visse kommuner er der mulighed for at opnå en fortrinsstilling, hvis du opfylder nogle bestemte kriterier. Læs mere om det under punktet 'Fleksibel udlejning'.

 

>> Gå til fleksibel udlejning

Ved at logge ind på Boligbasen, kan du også se hvilke afdelinger du er skrevet op til, og ændre dette.

>> Gå til boligbasen.aab.dk

Hvordan kommer jeg på oprykningsventelisten?

Når du får behov for at flytte til en anden bolig i afdelingen eller foreningen skal du opnotere dig i Boligbasen. Du bliver optaget på oprykningsventelisten med din anciennitet fra almindelig venteliste. Den afhænger af hvornår du blev meldt ind og om du har betalt ajourføringsgebyr.

Hvorlænge kan jeg stå på ventelisten?

Du kan i princippet stå på ventelisten altid. For at bevare din plads på ventelisten, skal du dog huske at betale et ajourføringsgebyr hvert år - se prisen nedenfor. Gebyret dækker vores omkostninger ved at ajourføre ventelisten.
 

Du modtager et indbetalingskort fra Boligforeningen, når du skal betale ajourføringsgebyret. 

>> Se priser

 
Hvis du ikke blev tilmeldt inden 30. juni 2010 kan du tilmelde dig ventelisten i dag, og du bliver optaget med anciennitet fra den dag, du betaler opnoteringsgebyret. For at bevare pladsen på ventelisten, skal du fremover betale et årligt ajourføringsgebyr.
 
Hvor står jeg på ventelisten?
Du kan se din placering på ventelisten, ved at logge ind på Boligbasen. Ventelisten kan ændre sig fra tilbud til tilbud afhængig af, hvor mange andre ansøgere, der opfylder f.eks. fleksible kriterier, og hvor mange, der aktuelt er boligsøgende i en bestemt afdeling.

Får jeg et boligtilbud? 

Hvis du aktivt vil søge en bolig en afdeling i foreningen, skal du huske at opnotere dig til den/de pågældende afdeling(er). Hvis du ikke gør det, modtager du ikke boligtilbud. Det gælder både hvis du bor i foreningen eller gerne vil søge en bolig og endnu ikke bor i foreningen.

For alle, der bor i AAB, SAB eller KBF træder de nye regler i kraft pr. den 1. juli 2010. Indtil da sender vi stadig interne opslag ud til ophæng i afdelingerne.



 

 

 


 

Luk vindue
  Boligforeningen AAB  Havnegade 29 1058 København K Tlf. 33 76 01 00  aab@aab.dk