|
Nyt grundlag Folketinget har vedtaget nye regler for ventelister i almene boligforeninger. Det har betydning for dig, der står på venteliste i AAB, KBF eller SAB. Gebyr For at beholde din plads på ventelisten skal du fremover betale et årligt ajourføringsgebyr på 100 kr. Det gælder alle, der gerne vil kunne søge en bolig i AAB, KBF eller SAB. Hvad med mit medlemsnummer? Du har stadig dit medlemsnummer, men hvem der får en ledig bolig, vil fremover afhænge af, hvornår du blev optaget på ventelisten – altså din anciennitet. Husk, at et lavt medlemsnummer på ventelisten kan betyde høj anciennitet, hvis du svarer inden for fristen nedenfor.
Hvad betyder det for mig? Hvis du giver os besked senest den 30. juni 2010 bliver du optaget på ventelisten med anciennitet fra den dato, du blev medlem af AAB, KBF eller SAB.
Eks.: Hvis du f.eks. blev meldt ind den 5. oktober 1979 vil du få anciennitet fra denne dato. Men kun, hvis du giver os besked senest den 30. juni 2010. Hvordan gør jeg? Du kan give os besked på to måder: -
Selvbetjening via Boligbasen -> boligbasen.aab.dk. Skriv (kun): JA i bemærkningsfeltet under personlige oplysninger. - Login og kodeord fremgår af følgebrevet. Fristen er den 30. juni 2010. - Benyt svarblanketten i følgebrevet. Blanketten skal være fremme senest
den 30. juni 2010 Gør du det senest den 30. juni 2010 får du anciennitet fra den dato, du blev medlem af AAB, KBF eller SAB. Hvornår skal jeg betale? Vi sender et indbetalingskort til dig i løbet af 2011, som gælder for det næste år. Indtil da står du gratis på ventelisten.
Skal jeg bestemme mig nu? Ja, hvis du vil have anciennitet fra den dato, du blev medlem af AAB, KBF eller SAB. Efter den 1. juli 2010 kan du stadig blive optaget på oprykningsventelisten til intern omflytning. Så får du først anciennitet fra den dag, du betaler opnoteringsgebyr på kr. 120. Hvad hvis jeg senere får brug for en bolig? Efter den 1. juli 2010 kan du stadig blive optaget på den almindelige venteliste. Du bliver så optaget fra den dato, du betaler opnoteringsgebyr.
Eks.: Du er meldt ind den 5. oktober 1979 og har ikke nu brug for en bolig. Den 4. juli 2010 opstår en ny situation og du henvender dig til AAB. Du bliver herefter skrevet på ventelisten med anciennitet fra den 4. juli 2010, hvis du samme dag betaler et opnoteringsgebyr på kr. 120. Hvad hvis jeg glemmer at betale næste år? Vi sender dig en opkrævning på det årlige ajourføringsgebyr. Den skal du betale senest seks uger efter, vi har sendt den til dig. Hvis du ikke betaler inden for denne frist, bliver du slettet fra ventelisten. Du kan godt komme på venteliste igen, så får du bare en ny anciennitet fra det tidspunkt, du igen betaler nyt opnoteringsgebyr på kr. 120. Det er altså dyrere, end hvis du husker at betale årligt.
Kan jeg tilmelde mig automatisk betaling? Ja, du kan tilmelde gebyret til PBS i banken. Så skal du ikke huske at betale hvert år.
Skal jeg også betale hvert år når jeg får en bolig? Ja, som noget nyt skal også, alle bolighavende, betale et ajourføringsgebyr, når/hvis de er interesseret i at søge videre til en anden bolig i boligforeningen. Se folderens afsnit for beboere i AAB, KBF eller SAB. Fleksibel udlejning Vi har indgået aftale med flere kommuner om udlejning af boliger efter fleksible kriterier. Formålet er at tiltrække ressourcestærke beboere til almene boliger. Tjek hjemmesiden: www.aab.dk/fleksibel-udlejning for at se, om du opfylder en eller flere af betingelserne. Hvis du opfylder et eller flere fleksible kriterier, er det altid en fordel. Det koster ikke længere et gebyr at få noteret dette. Du giver lettest besked via: boligbasen.aab.dk.
Flere oplysninger? Du kan læse mere om ventelister og udlejning af boliger på www.aab.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til Kundeservice på tlf.: 33 76 04 20. Se pjecen om ventelisteregler som medlem Se i øvrigt vores åbningstider på: www.aab.dk/kontakt
|