|
Den 12. marts 1912 var en lille gruppe københavnske fagforeningsrepræsentanter samlet på Tømrerkroen for at stifte Arbejdernes Andels Boligforening. En boligforening med en mission om at skabe spekulationsfrie boliger til almindelige mennesker. Et fundament foreningen siden har holdt fast i. Tanken om den spekulationsfri bolig blev siden et af grundprincipperne i den almene boligform, der så dagens lys i 1933 med vedtagelsen af den første lov om statsstøtte til boligbyggeri. Loven, der i det store og hele var i overensstemmelse med foreningens formål og virke, betød, at AAB gik fra at være en egentlig andelsboligforening til et socialt boligforetagende.
Unikt beboerdemokrati
AAB har et unikt beboerdemokrati, hvor målsætningen er, at de enkelte andelshavere skal have størst mulig indflydelse på egne boligforhold. AAB har sin helt egen måde at drive administration-en af vores boligafdelinger på. Der er fælles rammer, der skal følges men stort set alt, hvad der vedrører driften af den enkelte afdeling, er uddelegeret til afdelingen og den afdelingsbestyr-else, der er valgt. Hver afdeling udgør en selvstændig økonomisk enhed, hvor huslejen er bestemt af omkostningerne. Derfor varierer huslejen mellem boligafdelingerne alt efter hvor mange penge, der skal bruges til driften af den enkelte afdeling.
Ingen skal tjene på huslejen i det almene byggeri. Det eneste der kræves er, at økonomien i den enkelte boligafdeling løber rundt og at der bliver sparet tilstrækkelige midler op til at vedligeholde afdelingen i fremtiden.
|
