AAB logo

Hvem kan få en almen bolig?

 

Som hovedregel kan alle få en almen bolig. Dog gælder det, at du skal være fyldt 15 år, før du kan blive meldt ind i boligforeningen, og du kan tidligst søge bolig tre måneder før du fylder 18 år.

Når en bolig bliver ledig i en af vores boligafdelinger, tildeles boligen til det medlem, der har stået længst på venteliste. Lovgivningen bestemmer, at de der bor i en afdeling i forvejen har fortrinsret til ledige boliger, og dernæst til andre ledige boliger i foreningen (anden afdeling). Hvis ingen bolighavende er interesseret i den ledige bolig bliver den tilbudt til ansøgere på den almindelige (eksterne) venteliste.

For den eksterne venteliste gælder desuden, at vi med nogle kommuner har indgået aftale om at give fortrinsret til ansøgere, der opfylder bestemte betingelser. Det kalder vi fleksibel udlejning. Læs mere her.

 

Hvis du opfylder en eller flere af betingelserne, er det altid en fordel at opnotere sig til fleksibel udlejning, fordi vi lejer flest boliger ud efter disse aftaler.

 

Hvor stor en bolig kan søges?
Når der er tale om udlejning af almene boliger, er der som udgangspunkt ikke længere særlige regler for sammenhæng mellem boligens størrelse og antal beboere i husstanden. Der er heller ikke længere automatisk fortrinsret for børnefamilier til nogle typer af boliger.

I aftalen om fleksibel udlejning med Københavns Kommune er der særlige regler for boligstørrelser:

Enlige sidestilles med børnefamilier ved udlejning af 3 værelses lejligheder på op til 90 m2

Par sidestilles med børnefamilier ved udlejning af 3- og 4 rums boliger på op til 110 m2

Børnefamiliernes fortrinsret opretholdes fuldt ud i forhold til boliger med 5 eller flere rum samt boliger større end 110 m2.

 

 

Luk vindue
  Boligforeningen AAB  Havnegade 29 1058 København K Tlf. 33 76 01 00  aab@aab.dk