En almen bolig er først og fremmest karakteriseret ved, at ingen skal tjene på huslejen. Den almene bolig er med andre ord spekulationsfri. Huslejen er omkostningsbestemt, det vil sige, at regnskabet for en almen boligafdeling så vidt muligt skal balancere år for år.

Almene boliger bliver opført med offentlig støtte, og til gengæld kan den pågældende kommune disponere over typisk hver 4. lejlighed til boligsociale forpligtelser. Det er den såkaldte anvisningsret.

Det almene byggeri er for alle, men har samtidig en række sociale forpligtelser over for de befolkningsgrupper, der har særlige boligbehov. Det gælder f.eks. unge under uddannelse og unge med boligproblemer, ældre og handi-cappede, enlige med børn, indvandrere og flygtninge samt mennesker, der skal genhuses i forbindelse med byfornyelse.

Det almene byggeri er derudover demokratisk opbygget med beboerflertal i alle styrende organer. Hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, og afdelingens økonomiske midler kan ikke bruges andre steder i boligorganisationen.
Almene boligbyggerier er underlagt lov om almene boliger.